24.·25.·26.·27. maj 2018

Scarlet Pleasure

I løbet af 2017 har trioen, bestående af forsanger Emil Goll, trommeslager Joachim Dencker og bassist Alexander Malone, ikke skuffet de danske popfans, men trofast leveret hit på hit på hit. Det blev cementeret da Scarlet Pleasure modtog prisen for Årets Danske Hit (’Deja Vu’) ved Danish Music Awards. Og bandet, der blev dannet da drengene gik i 8. klasse, blev også hædret som Årets Danske Gruppe 2017.

”Som band, har vi opbygget en fælles DNA og måde at gøre tingene på. Men som musikere og sangskrivere, er det også vigtigt for os, at søge ud af vores comfort-zone, for at flytte på os selv, men også på lytterne,” fortæller bassist Alexander Malone. Trommeslager, Joachim Dencker, fortsætter: ”I Scarlet Pleasure, har vi leget på kryds og tværs af flere årtiers popmusik og genrer - og vores mål er, at lave noget der står alene – hver gang! Vi er unge og ungdommen gider ikke opleve noget, som de allerede har oplevet før, og derfor skrev vi ’Deja-vu’.”

På radio, har Scarlet Pleasure, igennem de seneste tre år, markeret sig som en absolut favorit og et af de allerstørste nye danske navne. Sangene ’HEAT’ og senest ’Casual’, gjorde begge deres indtog på årslisterne i 2015 og 2016, mens sange, som ’Windy’ og ’Under The Palm Trees’, også har medvirket til nu op imod 30 millioner Scarlet Pleasure-streams på musiktjenesterne. Det anmelderroste debut-album, ’Youth Is Wasted On The Young’, førte til bandets hidtil største sommerturné og - ligeledes anmelderroste - koncert på Roskilde Festivals Orange Scene.

Instagram sneak peak – #Jelling18

Følg også med på vores instagram profil @jellingmusikfestival

Til top
luk og vis ikke igen Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere