29.·30.·31. maj & 1. juni 2019

Padlock Chain

Skrammelrock med pedalen i bund og med struben blafrende ud af munden.
"Vi elsker rock n roll. Ja, du hørte rigtigt - trods min jyske opvækst bruger jeg det helt store ord: Vi æælsker rock n roll," siger Peter Friis Autzen med et næsten saligt smil.
Ingen, der har oplevet Padlock Chain live, kan være i tvivl om deres kærlighed til rocken. Med selvuhøjtidelighed, humor, energi og spilleglæde smitter de alle omkring sig. "For os handler rock mest af alt om energi og glæde. Og mindre om perfekte harmonier og ekvilibristiske detaljer i mol, som andre gør meget bedre end os. Pedalen skal i bund, og gashåndtaget hele vejen rundt. Dét er rock, og det skramler. Derfor bruger vi betegnelsen skrammelrock", siger Peter Friis Autzen.
Padlock Chain har gæstet Jelling Musikfestival flere gange. Senest i 2017, hvor det gik ud over Alfreds. Selv konferencier Mikkel Blauenfeldt lod sig gribe af stemningen og gav den gas som med-sanger på et nummer.
En koncert med Padlock Chain kan komme langt omkring. Bandet låner numre af kunstnere som Gasolin, Joan Jett, AC/DC, DAD, CCR, ZZ Top og mange andre. Men selv med kort tid til Jelling Musikfestival tør Peter Friis Autzen ikke love noget bestemt, "Vi har det med at vælge numre på stedet. Det sker også, at vi får en opfordring - men vi spiller altid videre alligevel..."

Padlock Chain er - og har altid været: Christian Mørch på trommer, Kenneth Madsen på bas og kor, Lars Dreymann på guitar og kor, Peter Friis Autzen på sang og mundharpe.

Instagram sneak peak – #Jelling18

Følg også med på vores instagram profil @jellingmusikfestival

Til top
luk og vis ikke igen Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere