24.·25.·26.·27. maj 2018

Jonah Blacksmith

Jonah Blacksmith er et syvmandsensemble med hjerte og rod i Thy. Forkærligheden for de store vidder og den nordatlantiske horisont har sat sine spor i såvel musikken som i menneskene. Orkestret består, ud over brødrene Thomas og Simon Alstrup, af fætteren Lasse Alstrup, samt Søren Bigum, Jon Kjeldsen, Søren Poulsen og Thor Kortegaard.

Bandet aflagde Canada besøg i juli måned 2017 og spillede bla. legendariske Winnipeg Folk Festival og Vancouver Folk Festival med såvel stor publikumsopbakning som rosende ord til følge.
Om det er i Vancouver eller i Vanløse fornægter det nordvestjyske ophav sig imidlertid ikke i den karakteristiske, varme og vedkommende atmosfære på scenen, der mest af alt peger tilbage til
bedsteforældrenes hyggelige dagligstue i Koldby. Her dannede diverse strenge-instrumenter, klaver og harmonika så ofte i barndommen den musikalske ramme for samværet med børn såvel som
børnebørn. Sangene fra bandets to albums taget ligeså afsæt i det personlige og vedkommende, og kredser om de ting, man er rundet af, dem man elsker, og frygten for at miste hinanden og sig selv.

 

Instagram sneak peak – #Jelling18

Følg også med på vores instagram profil @jellingmusikfestival

Til top
luk og vis ikke igen Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere