24.·25.·26.·27. maj 2018

Go Go Berlin

De senere år har for det unge, danske rock-ensemble Go Go Berlin været ét kontinuerligt live-togt rundt i verden, som har bragt dem forbi det meste af Europa, Asien og USA. Efter udgivelsen af det storstilede, andet album ”Electric Lives” i 2015 og en efterfølgende, lang og vellykket Danmarks- og Europaturné tager bandet i slutningen af det meste af 2017 ud af kalenderen til fordybelse og sangskrivning.

Go Go Berlin er efterhånden et velkendt navn herhjemme med et særdeles velfortjent ry som af de mest hårdtarbejdende og intense live-acts på den danske scene. Det store udland er også begyndt at få øjnene op for de unge århusianere, hvor singlen ”Kids” senest har modtaget stor kærlighed fra radiostationer i Tyskland, Polen og Schweiz.

På ”Electric Lives” har drengene fundet et moderne og kantet udtryk - og på dette andet album modnet enormt, både som sangskrivere og musikere, hvilket ikke er gået ubemærket hen hos både fans og presse.

Instagram sneak peak – #Jelling18

Følg også med på vores instagram profil @jellingmusikfestival

Til top
luk og vis ikke igen Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere