(24.)·25.·26.·27. maj 2018

P3 Lågsus med Brandon Beal, KIDD og Vild $mith

P3 Lågsus med Brandon Beal, KIDD og Vild $mith kommer forbi Jelling og fyrer den af og det bliver lååågsus. Pelle Peter Jensen og Nicholas Kawamura er måske bedst kendt som radioværter på programmet P3 Lågsus, men de senere år har de dog også skabt en fest som DJ’s rundt omkring i det danske sommerland – og i år står Jelling altså for skud. De blander en lækker cocktail af hits og hoppestemning, som uden tvivl får festivalen til at koge.

På scenen får Pelle og Nicholas selskab af Brandon Beal, KIDD og Vild $mith, så rammerne for at skabe den vildeste fest er på plads. Brandon Beal slog for alvor sit navn fast i Danmark med megahittet ”Twerk it like Miley”, som i skrivende stund har mere end 135 mio. visninger på youtube samt - og ikke mindst - sammen med Lukas Graham på hittet ”Golden”. Brandon er en amerikansk sanger, sangskriver, producer og også tidligere professionel fodboldspiller. Vild $mith har lavet kæmpe hits som ”Vild I dag, Syg I morgen” og ”Gør Det godt”. Karrieren for de tre drenge med pletfri sneaks, caps og skinnende guldkæder tog fart, da de gik videre fra DR’s Karrierekanonen. KIDD spillede tilbage i 2012 på Jelling Musikfestival, hvor publikum nærmest væltede Ny Scene, både indeni og udenfor – teltet var simpelthen ikke stort nok til de mange, som gerne ville høre den populære rapper, der bl.a. står bag undergrundshits som ”Gøre sin ting” og ”Ik lavet penge”. Med besøg fra de tre meget forskellige genre, er der lagt op til en eksplosiv festivaloplevelse, hvor P3 Lågsus leverer det perfekte soundtrack til festen.    

Instagram sneak peak – #Jelling17

Følg også med på vores instagram profil @jellingmusikfestival

Til top
luk og vis ikke igen Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere