(24.)·25.·26.·27. maj 2018

Martin Jønsson Blues & Boogie Combo

Martin Jønsson og John Olsen er et nyt makkerpar på den danske musikscene.
De mødte hinanden for første gang på et job for et par år siden. Fra første tone var de klar over, at der var et samarbejde – og et nyt band - på vej.

Martin Jønsson har været sideman hos bl.a. Johnny Madsen, Backseat, Ivan Pedersen, Peter Belli, Sko/Torp, Anders Blichfeldt, Rock Nalle, Søren Krogh og mange andre - og er en af Danmarks absolut bedste indenfor rock’n’roll genren. Martin har gæstet festivalen mange gange med flere af ovennævnte solister – og nu for første gang med sit eget ensemble.

John Olsen har efterhånden fået sit navn slået fast i det jyske og er set i sammenhæng med bl.a. Ivan Pedersen, Jakob Sveistrup, James Sampson, Allan Olsen og mange andre. Desuden blev han kendt i de danske stuer for sin medvirken ”Voice – Danmarks største stemme”.  John Olsen hører til blandt de bedste sangere herhjemme – og spiller samtidig guitar i absolut topklasse.

Når disse to musikalske personligheder tørner sammen, kommer musikken og energien ud over scenekanten – leveret med fyrige guitar- & piano solo’er med fødderne oppe på tangenterne…

Jesper Gruschy spiller alt/tenorsaxofon og har også  en lang karriere bag sig - først i USA med bandet ”Surge”, senere herhjemme med bands som Casual Funk, ”The Boss” m.fl… Jesper er ligeledes kendt for at levere flotte solo’er og et godt sceneshow.

Trommerne styrer Claus Daugaard med fast og kyndig hånd. Claus er bl.a. kendt fra bands som Shades of Blue, Ole Frimer Band, Uffe Steen og mange andre.

Instagram sneak peak – #Jelling17

Følg også med på vores instagram profil @jellingmusikfestival

Til top
luk og vis ikke igen Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere