(24.)·25.·26.·27. maj 2018

Kaiser Chiefs (UK)

Engelske Kaiser Chiefs har siden debuten ”Employment” i 2005 imponeret med deres energiske poppede rock. Albummet gav dem blandet andet hits, som "Oh My God", "Every Day I Love You Less And Less" og "I Predict And Riot", og succesen fortsatte i 2007 med "Yours Truly, Angry Mob", hvorfra singlen "Ruby" toppede den engelske hitliste.

Det var også dét album, der for 12 år siden satte de fem briter på verdenskortet, samtidig med at de modtog tre Brit Awards for ”bedste gruppe”, ”bedste britiske band” og ”bedste liveband” og de har desuden opnået et pladesalg på over seks millioner på verdensplan.

I sidstnævnte kategori har kvintetten imponeret talrige gange på dansk grund. Første gang i 2005 med en vild koncert på Christiania´s Loppen og året efter tog de Roskilde Festival med storm. Siden da er det blevet til en længere række af gruppens obligatorisk energifyldte shows i Danmark. Nu kommer turen så til Jelling Musikfestival, når de 5 bandmedlemmer folder sig ud på festivalens store scene torsdag d. 25. maj.
Kaiser Chiefs har efterhånden udgivet otte albums - og det er med det seneste, sidste års ”Stay Together”, at gruppen til maj kommer til Jelling.

Kaiser Chiefs er et fedt rockband, som virkelig er gode til at komme ud over scenen - og de passer perfekt til den musikstil, der er for Jelling Musikfestival. Det er et band, som er garanter for en fed oplevelse, så det bliver stort når de spiller torsdag aften på Store Scene.

Instagram sneak peak – #Jelling17

Følg også med på vores instagram profil @jellingmusikfestival

Til top
luk og vis ikke igen Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere