(24.)·25.·26.·27. maj 2018

Rasmus Seebach

Rasmus Seebach behøver vel egentligt ikke nogen nærmere præsentation. Han har gennem de seneste 6-7 år væltet den danske musikscene omkuld med sine energiske, spektakulære og kreative koncerter. Ved hver enkelt performance lægger Seebach sig virkelig i selen for at give publikum den ultimative koncertoplevelse – og han lover, at koncerten på Jelling absolut ikke kommer til at skuffe!

Efter to års intenst arbejde i studiet, er Rasmus atter klar til at cementere sin position helt i front på den danske popscene, med albummet ”Verden Ka’ Vente”, der udkom i november sidste år. Hit-singlen ”Uanset” er blevet råspillet overalt i det danske land – og selvom man ikke skulle tro, at der var flere rekorder tilbage at slå for den populære musiker, gjorde han det alligevel med ”Uanset”, som blev det mest streamede track på release-dagen nogensinde i Danmark. Så meget, at det også gav genlyd på de internationale streaming-charts hvor ”Uanset” gik top 10 på Spotifys virale track-liste i hele verden. Siden har sangen ligget i toprotation på landets radiokanaler.

Der er således ingen tvivl om, at det er en højaktuel og højtelsket kunstner, som vender tilbage til store scene på Jelling Musikfestival, når Rasmus Seebach spiller på årets festival.

Instagram sneak peak – #Jelling17

Følg også med på vores instagram profil @jellingmusikfestival

Til top
luk og vis ikke igen Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere