(24.)·25.·26.·27. maj 2018

Thorbjørn Risager & The Black Tornado

Med bluesmotoren i femte gear…

Stemmepragt, personlig lyd og hårdt arbejde. Samt et band, der holder sammen i tykt og tyndt. Succesen for Thorbjørn Risager & The Black Tornado i udlandet og herhjemme er ikke kommet af sig selv.

Bandet har otte udgivelser på CV’et og en ny live-CD/DVD ’Songs from the road’ er planlagt til udgivelse i efteråret 2015. Thorbjørn Risager & The Black Tornado er med hen imod 100 livejobs årligt mere i band- end bybussen og meritterne på bandets CV tæller bl.a. to Danish Music Awards, Blueskartellets Ærespris og topplaceringer på flere udenlandske blues hitlister.

Hele pakken Thorbjørn Risager & The Black Tornado blev dannet tilbage i 2003. Hovedpersonen satte sig i spidsen, guitaren til forstærkeren og begyndte at skrive sine egne sange. En klar profil med blues, soul og rootsrock tegnede sig - og han var ikke et sekund i tvivl om, hvordan bandet skulle lyde. En gammel B.B. King-plade gjorde udslaget: Stor lyd med blæsergruppe. Sådan blev det og det otte mand store orkester består stort set af de samme musikere, som da de tog fat på de første øve sessions for mere end ti år siden.

 

Instagram sneak peak – #Jelling17

Følg også med på vores instagram profil @jellingmusikfestival

Til top
luk og vis ikke igen Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere