(24.)·25.·26.·27. maj 2018

The White Album

Langskægget folk-trio spiller hjertevarme toner… 

Når man opkalder sit band efter Beatles klassiske 1968-udgivelse The Beatles (også kendt som The White Album), så sætter man fra starten den musikalske barre højt. Det var der også en grund til hos de tre mangeårige venner fra The White Album, som med deres første digitale udgivelse ’The Album’ fra 2011 og EP’en ’Conquistador’ fra 2012 fik stor medieros både herhjemme og i udlandet.

I september 2014, vendte The White Album tilbage med deres debut-fuldlængde-album, ”The Quiet Strum”, hvis sarte lydbillede er Kashmir-trommeslager Asger Techaus fine håndværk i samarbejde med bandet selv. Albummet, som er udgivet af det legendariske Beatles-label Parlophone, banede efterfølgende vejen for bandet til at spille på flere tyske branchefestivaler, en håndfuld tætpakkede koncerter i Schweiz, en omfattende og velbesøgt Danmarksturné og sidst men ikke mindst, til at give en optræden på landsdækkende tv til Kronprinsparrets Priser 2014 på DR1.

2015 bliver året, hvor publikum på Jelling for første gang kan høre de varme, hjertelige toner fra det danske folk-navn.

 

Instagram sneak peak – #Jelling17

Følg også med på vores instagram profil @jellingmusikfestival

Til top
luk og vis ikke igen Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere