(24.)·25.·26.·27. maj 2018

Svenstrup & Vendelboe

Poppet house og tekster, der har noget på hjerte…

Svenstrup & Vendelboe har for alvor markeret sig på den ultrapopulære house-scene de sidste par år. Med stjernespækkede samarbejder med kunstnere som Medina, Christopher, Karen og Nadia Malm, er der virkelig tale om et af house-scenens mest prominente navne i Danmark.

Selv forklarer Vendelboe om duoens musik: ”Det er poppet house med vægten på den gode melodi og en tekst, der har noget på hjerte. Vi lytter selv til utrolig meget blandet musik, så inspirationerne kommer mange steder fra. Nogle gange kan det endda komme fra en film eller et stykke klassisk musik. ”

Siden 2010 har Svendstup & Vendelboes klubvenlige produktioner og hybride live/DJ-sets skabt genlyd i det danske natteliv og i oktober 2013 udgav duoen så deres selvbetitlede debutalbum. Albummet indeholder hitsinglerne ’Where Do We Go From Here’ (feat. Christopher) samt ’Glemmer Dig Aldrig’ og ’Dybt Vand’, der begge har Nadia Malm som sanger. Førstnævnte Nadia Malm-single gik platin for download, dobbelt platin for streaming, fik 30 uger på Dancecharten, en nominering ved DMA 2012 i kategorien ’Årets hit’ og vandt 4 ud af 4 mulige til Danish DeeJay Award, mens sidstnævnte er gået platin for både download og streaming.

 

Instagram sneak peak – #Jelling17

Følg også med på vores instagram profil @jellingmusikfestival

Til top
luk og vis ikke igen Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere