(24.)·25.·26.·27. maj 2018

Suspekt

Danmarks ubestridte hiphop-elite…

Sidst Suspekt gæstede Jelling Musikfestival var i 2009 – nu er de tilbage - og de er bestemt ikke blevet mindre populære siden dengang.

I 2011 udgav Suspekt, albummet ’Elektra’, som gik #1 på albumcharten, opnåede guldstatus, solgte over 15.000 albums og blev Ugens Uundgåelige på P3.

Siden har rapperne Emil Simonsen (Orgi-E/Klam Fyr) og Andreas Duelund (Bai-D/Duggi Monster), samt produceren Rune Rask haft travlt. De startede blandt andet 2014 med den største internationale anerkendelse man kan få, nemlig en Grammy Award nominering for deres arbejde på Kendrick Lamar albummet, ’Good Kid, M.A.A.D City’. I sommeren væltede de Grøn Koncert med deres energiske show og i efteråret turnerede de landet rundt, med gode anmeldelser til følge.

Albummet ”V” udkom i september 2014 og følger op på bandets forrige succesalbum, ’Elektra’. Albummet, der er indspillet i LA, har flyttet gruppen mod en mere westcoast-inspireret lyd end på det forrige album.

Suspekt har huseret siden 1999, hvor de udgav albummet ’Suspekt’. Siden udgav de ’Ingen Slukker The Stars’ (2003), ’Prima Nocte’ (2007) og altså ’Elektra’ fra 2011. Suspekt har deres eget pladeselskab, ’Tabu Records’, butikken ’Tabu shop’ og har produceret for en lang række af de bedste kunstnere fra ind - og udland, blandt andre; Schoolboy Q, Akon, Ab-Soul, Kendrick Lamar, Tech9ne og Arrested Development.

Publikum kan glæde sig til et hæsblæsende show, når Suspekt gæster Teltscenen torsdag nat.

 

Instagram sneak peak – #Jelling17

Følg også med på vores instagram profil @jellingmusikfestival

Til top
luk og vis ikke igen Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere