(24.)·25.·26.·27. maj 2018

Skammens Vogn

Skammens Vogn har intet at skamme sig over…

Enestående originalt dansk orkester blander dansktop, punk, avant-garde, afrofunk og rockabilly til en sødsuppe der vil varme dit hjerte, udfordrer dine smagsløg og kildrer i dine danseben.

Første singlen ’Kender du det’ fra 2013-albummet ’Asfalt’ er en nyklassiker i den danske sangskat. En sang der samler folk og på en varm og hudløs facon beskriver den frygt vores ambitioner og mål i livet giver anledning til.

Albummet ’Asfalt’ fik 5 stjerner i Berlingske og bl.a. følgende ord med på vejen: ”Man kan vælge at vende øret mod mainstreamen og lytte til alt det, de andre lytter til. Men man kan også dreje hovedet en smule og få lydoplevelser, som ofte er mere krævende, men også mere givende. Tag bare den alternative scene herhjemme, som i disse år er usædvanligt vital og gavmild. Legesyge, selvstændighed og personlighed er blot nogle af de ord, der passer på den. Eller poesi og anarki. Ja, diversiteten er lige så stor som evnerigdommen og et fornemt eksempel er Skammens Vogn, der trods navnet intet har at skamme sig over. ”

Bandets højdepunkter i 2014 var koncerten på Roskilde Festival og på Alive festivalen i Thy, hvor flere hundrede mennesker i fællessang og rytmiske råb kastede deres kærlighed på ‘Skammen’ og bandet forventer intet mindre af publikum på Jelling Musikfestival. 

Skammens Vogn består af forfatteren og entertaineren Nikolaj Zeuthen, Oliver Hoiness (The Cabin Project), Jakob Millung (Moi Caprice og tidl. Choir Of Young Believers) og Nicklas Sørensen (Papir)

 

Instagram sneak peak – #Jelling17

Følg også med på vores instagram profil @jellingmusikfestival

Til top
luk og vis ikke igen Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere