(24.)·25.·26.·27. maj 2018

Pernille Højmark & Det Røde Hav

En hyldest til det forrige århundredes største sangskrivere...

Det bliver med energi og feststemning, som kun Pernille Højmark & Det Røde Hav kan præstere, når det bedste fra den danske sangskat præsenteres på den 27. udgave af Jelling Musikfestival.

Pernille Højmark og Det Røde Hav er en personlig hyldest til nogle af det forrige århundredes allerstørste danske sangskrivere. Pernille fortolker, med sin sublime indlevelse og sit smittende humør, sange af blandt andet Oswald Helmuth, P.H., Benny Andersen, Dan Turèll, Keld Abell og Kai Norman Andersen. Sangene bliver genfortolket og sendt musikalsk fornyet ind i nutiden. Det er denne konstellation, der venter publikum når Pernille går på scenen i Søpavillonen søndag. Med sig på scenen har Pernille trioen Det Røde Hav, som swinger, så englene synger. En koncert med Pernille Højmark og Det Røde Hav er en sikker gevinst for publikum da de får mulighed for at grine, græde (lidt), nynne med og blive lidt klogere på sig selv og fortiden.

Pernille Højmark er en fremragende fortolker og hun er helt hjemme i dette univers af sjove, moralsk løsslupne, velskrevne og fantastiske tekster og melodier.

 

 

Instagram sneak peak – #Jelling17

Følg også med på vores instagram profil @jellingmusikfestival

Til top
luk og vis ikke igen Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere