(24.)·25.·26.·27. maj 2018

Johnny Reimar

Sikke’n fest vi har haft nu en nat – åh ja åh ja åh…

Det er 10 år siden sidst Johnny Reimar sidst optrådte på Jelling Musikfestival. Dengang blev han noget af et tilløbsstykke i Søpavillonen – det var ren kult og under ”tyrolerhatten” brasede terrassen bogstaveligt talt i søen og enkelte fik lidt buksevand – heldigvis festede alle videre – både våde og tørre.

Det var en amatørkonkurrence i Fyns Tivoli i 1958, der var begyndelsen på en lang karriere for den 15-årige sanger og guitarist Reimar Kristensen. Dengang stod ikke skrevet i kortene at han skulle blive en af landets mest populære og folkekære kunstnere.

Allerede 3 år efter, i 1961, lå han sammen med Danmarks første rockband -The Cliffters - nummer 1 på den danske hitliste med ’How wonderful to know’. Senere udsendte gruppen en stribe plader, der alle blev udsendt uden for Danmark. Størst succes blev ’Django’, der stadig sælges i Japan.

Da Reimar i 1963 skulle lanceres som solist, fik han kunstnernavnet Johnny Reimar og sammen med The Scarlets turnerede han herhjemme og i de øvrige skandinaviske lande. Det blev også til et besøg i det berømte Star Club i Hamburg, hvor The Beatles kort forinden havde optrådt. Det var starten på Reimars tyske karriere med ni singleudgivelser på tysk.

Lørdag eftermiddag kan publikum glæde sig til Reimars ’fællessang-show’ i Søpavilionen, hvor der bliver rig mulighed for at synge med på hits som: ’Lille fregnede Louise’, ’Sikke en fest’ og selvfølgelig ’Du burde købe dig en tyrolerhat’.

 

Instagram sneak peak – #Jelling17

Følg også med på vores instagram profil @jellingmusikfestival

Til top
luk og vis ikke igen Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere