(24.)·25.·26.·27. maj 2018

Indian Cane

Et møde mellem storbyens puls og de støvede endeløse vidder på landet…

Støvet og underfundig rock med skramlede og larmende surf-guitarer, samt en stærk og insisterende kvindelig vokal helt i front.

Det Aarhus-baserede band, Indian Cane udsendte i maj 2014 debut-EP’en, ’Turning Point’. Albummet markerer en ny start fra bandet, der efterhånden har været omkring på scenerne i et par år under navnet Suzann & The Davies. Men trangen til at udvikle sig musikalsk førte bandet en tur over sundet, hvor en ny lyd ventede - og siden også et nyt navn!

I samarbejde med den svenske super-producer Per Sunding, der bl.a. har produceret for The Cardigans, Swan Lee, Magtens Korridorer m.fl., fik Indian Cane nemlig fundet frem til den rock-lyd, bandet var på jagt efter. Indian Cane har dermed fået skabt en sound, der trækker tydelige tråde tilbage i musikhistorien til 70’er-rock samt beat og surfrocken fra 60’erne. Der trækkes således på inspiration fra bands som The Black Keys, The Strokes & P.J. Harvey.

Indian Cane har på trods af bandets korte eksistens allerede markeret sig på den danske livescene med support jobs for bl.a. Dúné, Babara Moleko, Magtens Korridorer, Eclectic Moniker, Carpark North og Tim Christensen.

Indian Cane er: Laura Lundfold (vokal), Jesper Svane (trommer), Johnny Kuhn (guitar, backing vokal), Michael Noe (guitar, backing vokal) & Rasmus Boye-Nielsen (bas og backing vokal)

 

 

 

Instagram sneak peak – #Jelling17

Følg også med på vores instagram profil @jellingmusikfestival

Til top
luk og vis ikke igen Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere