(24.)·25.·26.·27. maj 2018

Barbara Moleko

Gør mig lykkelig…

Da Barbara Moleko sidst besøgte Jelling Musikfestival i 2013 var sangerinden et uskrevet kapitel i dansk musik. Nu, kun to år senere, er hun kendt for sin særegne vokal, sin nænsomme blanding af soul og dansk visetradition og sin kulørte livshistorie fra Sydafrika, Mozambique og Vanløse.

Moleko startede 2015 med, at udgive den nye single ’Gør mig lykkelig’, der tager fat, hvor hun slap med sit stærkt anmelderroste debutalbum ’Lykken er… ’ fra 2012. Samtidig med en danmarksturné er den spraglede danske soulpopper ved at færdiggøre karrierens andet album, der forventes at komme til maj i år.

Om albummet siger hun selv: ”Mit forrige album ’Lykken er… ’ kredsede om at søge efter lykken og min egen identitet. Det album, jeg er ved at skrive nu, bærer præg af, at jeg har fundet min identitet, men stadig dyrker lykken og prøver at finde lykken i alle mine relationer. ’Gør mig lykkelig’ handler om at være i kontrol og om at tage hånd om sin egen lykke. Den handler om at turde drømme og turde kræve noget af sine kærlighedsrelationer. Det er den hårde fine grænse mellem at tage kontrol og give slip på samme tid.”

Der er altså lagt op til en forrygende koncert når Moleko igen spiller på Jelling Musikfestival.

 

 

 

Instagram sneak peak – #Jelling17

Følg også med på vores instagram profil @jellingmusikfestival

Til top
luk og vis ikke igen Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere