(24.)·25.·26.·27. maj 2018

Fantastisk publikum – loyale til det sidste og med den helt rigtige festival-ånd

Den 18. udgave af Jelling Musikfestival vil vi huske som FANTASTISK. På grund af vejret skulle der en fantastisk indsats til af alle – de frivillige, publikum, de optrædende og alle, der arbejdede i relation til festivalen. Men alle ydede det utrolige – og det blev en FANTASTISK festival, der satte en række rekorder – antal optrædende, antal publikummer og antal køreplader, der måtte fordeles på festivalområdet, for at alt det tunge grej kunne transporteres!

Solen og sommeren kom i 2006 til landet allerede den 1. maj, og højtrykket lå stabilt indtil 10 dage før festivalen skulle gå igang. Så var det godt nok slut med det gode vejr – efterårsagtig regn og blæst gjorde opstillingen til dette års festival til en sej omgang. Kørevejene blev hurtigt overbelastede og det var det rene mudder i arbejdsområderne. Men pladsen holdt pænt, ikke mindst pga. den fantastiske arbejdsindsats fra de mange frivillige, som knoklede – bogstaveligt talt – både dag og nat i en uge. Da publikum blev lukket ind var regnen stoppet og temperaturen sneget sig op på næsten 15 grader.
Publikum var heldigvis godt forberedt og klædte sig efter vejret. Pladsen fik sig en ordentlig omgang flis og så kunne festen begynde.

Og det blev en fantastisk fest med musik og et rekord antal stort publikummer, der kunne opleve at pladsen var ændret med det resultat, at der var mindre støj og meget mere plads mellem scenerne, idet en del af campingområdet nu var inddraget til festivalplads. Det mere plads betød, at der var plads til en Ny Scene så festivalen nu i alt er oppe på 5 scener med over 80 optrædende i løbet af de 3½ dage (musikken ”tyvstartede” onsdag aften i teltet).
Herudover var der opstået nye og spændende oplevelse og barområde der alle er kommet for at blive.

Året var også det år hvor festivalen søsatte en kampagne for et renere miljø der skulle få festivalgæsterne til at tænke sig om og rydde op efter sig.
Som noget nyt blev teltområdet ”d’Angle Tyra” introduceret. Her kunne/kan folk nu købe et opstillet telt med gratis morgenmad og avis på sengen.

Da Campen åbnede onsdag middag var vejret forsat dårligt – men flere tusinde valgte alligevel at slå telte op og gå til ” tyvstarts” koncerterne på Teltscenen.

Ikke nok med vejrliget, men festivalen var i år udpeget til at være øvelsesområde for en storstillet beredskabsøvelse om onsdagen – hvor såvel luftvåben, politi, redningsfolk og hospitaler i hele regionen var indblandet. Øvelsen gik utrolig godt og det var rart for festivalen at få sit eget beredskab prøvet af. Vores security fik ros og gode skulderklap for anstrengelserne.

Men da det første band startede torsdag morgen var regnen stoppet og da Lilholt gik på ved middagstid var der en km lang kø ved indgangen af folk der ville ind og være med og for alvor sætte gang i festivalen.
Antallet af publikummer sneg sig op over 20.000 og det skønnes at omkring 22.000 besøgte festivalen i de dage den varede … Så mange har vi aldrig været før !!
Det blev en festival hvor den ene gode koncert afløste den anden – syng med, hård rock, alternativt, dansk pop og rock når den er bedst – Kim Larsen , TV 2, DAD , Kashmir, Beth Hart og de lokale Spleen United og alle de andre var i top form …. Det udenlandske hovednavn TEXAS gav et brag af en koncert og nåede langt udover scenekanten og ind i publikum.

Fredag skinnede solen og der blev for alvor sommer stemning på pladsen. Lørdag aften lige inden TV 2 skulle afslutte kom regnen så igen – Det regnede under hele afslutningskoncerten, men publikum var fantastiske og Steffen Brandt og Co udtalte bagefter at de sjældent har været udsat for et så fantastisk publikum – loyale til det sidste og med den helt rigtige festival ånd. Publikum blev og sang og skrålede med – Festen var forbi og Jelling 2006 blev skudt af med et overdådigt fyrværkeri.
Det havde endnu engang været en festlig, folkelig og fredelig festival og ikke nok med det – en festival der slog alle rekorder på trods af dårligt vejr og store ekstra udgifter til tonsvis af flis og kilometervis af køreplader – så er der aldrig blevet solgt så mange billetter, været så stor en omsætning, og afviklet så mange koncerter; EN FANTASTISK STOR SUCCES!e.

Instagram sneak peak – #Jelling17

Følg også med på vores instagram profil @jellingmusikfestival

Til top
luk og vis ikke igen Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere