(24.)·25.·26.·27. maj 2018

HØJTRYK OVER JELLING!!
Rekordår og helt igennem en succes.

Strålende sol, glade mennesker og masser af god musik. Den ideelle kombination for Jelling Musikfestival, der i år faldt sammen med sommerens indtog i Danmark. Resultatet blev da også rekordstor tilstrømning af feststemte mennesker til den 15. udgave af festivalen, der bød på 46 forskellige optrædende orkestre.

Den sidste weekend i maj lå i forbindelse med Kristi Himmelfartsdag – og med udsigt til tre fridage og et fastliggende højtryk over Skandinavien i festival-weekenden, var alle odds for en succesrig festival til stede.

Og SUCCES blev det – solen skinnede fra en skyfri himmel allerede fra onsdag middag, hvor porten til Teltcampen åbnede, og kapløbet om en god telt plads satte ind. På Teltcampen var humøret højt og i ”Sumpen” blev der festet til langt ud på natten .

Torsdag gik det løs – den gode stemning fra Teltcampen holdt ved og satte fra morgenstunden sit positive præg på førstedagen. Køerne ved indgangene var lange, men humøret var i top – sommeren stod for døren, og med udsigt til en brag af en festival var alle glade.

Der var øl, sol, røde næser og skuldre og højt humør på en festival, der sent vil blive glemt.

Publikum var i top form, pladsen trimmet og hurtigt fyldt op. På trods af at der lå mange arrangementer indenfor en relativ kort radius i festivaldagene flokkedes publikum på Festivalpladsen, og 15.000 publikummer hyggede sig i de tre dage festivalen varede
Rekord omsætningen var en realitet – og festivalen kom ud med et pænt stort overskud.

Samaritternes rapport var lang – heldigvis ingen større skader, men masser af ”patienter” der skulle have solcreme smurt på de lettere forbrændte kropsdele. - Fredelig festival !! Og politiet kunne endnu engang konstaterer at på Jelling er hyggen og det positive samvær i højsædet.

Der var mange musikalske højdepunkter på festivalen 2003 – 46 forskellige orkestre var hyret og som sædvanlig repræsenterede programmet et bredt udsnit fra det uendelige musikalske univers . Nostalgi, up-coming navne, rock, folk, syng med og meget andet fyldte et godt og bredt Jelling program.

Desværre indløb et afbud fra Mike Tramp i sidste øjeblik – men heldigvis trådte Kolding orkesteret ”Schmidt & Co” med kort varsel til, og dækkede hullet, som Mike Tramps aflysning skabte.

Instagram sneak peak – #Jelling17

Følg også med på vores instagram profil @jellingmusikfestival

Til top
luk og vis ikke igen Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere